Conjugation of højne
to heighten, to increase Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | højne |
Præsens
| jeg | højner |
| du | højner |
| han / hun / den / det | højner |
| vi | højner |
| I | højner |
| de | højner |
Præteritum
| jeg | højnede |
| du | højnede |
| han / hun / den / det | højnede |
| vi | højnede |
| I | højnede |
| de | højnede |
Perfektum
| — | har højnet |
Imperativ
| — | højn |
Perfektum participium
| — | højnet |
Præsens participium
| — | højnende |
Passiv
Infinitiv
| — | højnes |
Præsens
| jeg | højnes |
| du | højnes |
| han / hun / den / det | højnes |
| vi | højnes |
| I | højnes |
| de | højnes |
Præteritum
| jeg | højnedes |
| du | højnedes |
| han / hun / den / det | højnedes |
| vi | højnedes |
| I | højnedes |
| de | højnedes |