Conjugation of høre
ˈhøːʁəto belong under, come under (to be under the jurisdiction of somebody, with the preposition under) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | høre |
Præsens
| jeg | hører |
| du | hører |
| han / hun / den / det | hører |
| vi | hører |
| I | hører |
| de | hører |
Præteritum
| jeg | hørte |
| du | hørte |
| han / hun / den / det | hørte |
| vi | hørte |
| I | hørte |
| de | hørte |
Imperativ
| — | hør |
Perfektum participium
| — | hørt |
Præsens participium
| — | hørende |
Passiv
Infinitiv
| — | høres |
Præsens
| jeg | høres |
| du | høres |
| han / hun / den / det | høres |
| vi | høres |
| I | høres |
| de | høres |
Præteritum
| jeg | hørtes |
| du | hørtes |
| han / hun / den / det | hørtes |
| vi | hørtes |
| I | hørtes |
| de | hørtes |