Conjugation of hælde
to be inclined, to tend towards Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hælde |
Præsens
| jeg | hælder |
| du | hælder |
| han / hun / den / det | hælder |
| vi | hælder |
| I | hælder |
| de | hælder |
Præteritum
| jeg | hældte |
| du | hældte |
| han / hun / den / det | hældte |
| vi | hældte |
| I | hældte |
| de | hældte |
Perfektum
| — | har hældt |
Imperativ
| — | hæld |
Perfektum participium
| — | hældt |
Præsens participium
| — | hældende |
Passiv
Infinitiv
| — | hældes |
Præsens
| jeg | hældes |
| du | hældes |
| han / hun / den / det | hældes |
| vi | hældes |
| I | hældes |
| de | hældes |
Præteritum
| jeg | hældtes |
| du | hældtes |
| han / hun / den / det | hældtes |
| vi | hældtes |
| I | hældtes |
| de | hældtes |