Conjugation of hædre
to honor (US) / honour (UK) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hædre |
Præsens
| jeg | hædrer |
| du | hædrer |
| han / hun / den / det | hædrer |
| vi | hædrer |
| I | hædrer |
| de | hædrer |
Præteritum
| jeg | hædrede |
| du | hædrede |
| han / hun / den / det | hædrede |
| vi | hædrede |
| I | hædrede |
| de | hædrede |
Perfektum
| — | har hædret |
Imperativ
| — | hædr |
Perfektum participium
| — | hædret |
Præsens participium
| — | hædrende |
Passiv
Infinitiv
| — | hædres |
Præsens
| jeg | hædres |
| du | hædres |
| han / hun / den / det | hædres |
| vi | hædres |
| I | hædres |
| de | hædres |
Præteritum
| jeg | hædredes |
| du | hædredes |
| han / hun / den / det | hædredes |
| vi | hædredes |
| I | hædredes |
| de | hædredes |