Conjugation of håndhæve
to enforce, maintain, uphold (law, principle etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | håndhæve |
Præsens
| jeg | håndhæver |
| du | håndhæver |
| han / hun / den / det | håndhæver |
| vi | håndhæver |
| I | håndhæver |
| de | håndhæver |
Præteritum
| jeg | håndhævede |
| du | håndhævede |
| han / hun / den / det | håndhævede |
| vi | håndhævede |
| I | håndhævede |
| de | håndhævede |
Perfektum
| — | har håndhævet |
Imperativ
| — | håndhæv |
Perfektum participium
| — | håndhævet |
Præsens participium
| — | håndhævende |
Passiv
Infinitiv
| — | håndhæves |
Præsens
| jeg | håndhæves |
| du | håndhæves |
| han / hun / den / det | håndhæves |
| vi | håndhæves |
| I | håndhæves |
| de | håndhæves |
Præteritum
| jeg | håndhævedes |
| du | håndhævedes |
| han / hun / den / det | håndhævedes |
| vi | håndhævedes |
| I | håndhævedes |
| de | håndhævedes |