Conjugation of håne
to scorn, mock, deride Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | håne |
Præsens
| jeg | håner |
| du | håner |
| han / hun / den / det | håner |
| vi | håner |
| I | håner |
| de | håner |
Præteritum
| jeg | hånede |
| du | hånede |
| han / hun / den / det | hånede |
| vi | hånede |
| I | hånede |
| de | hånede |
Perfektum
| — | har hånet |
Imperativ
| — | hån |
Perfektum participium
| — | hånet |
Præsens participium
| — | hånende |
Passiv
Infinitiv
| — | hånes |
Præsens
| jeg | hånes |
| du | hånes |
| han / hun / den / det | hånes |
| vi | hånes |
| I | hånes |
| de | hånes |
Præteritum
| jeg | hånedes |
| du | hånedes |
| han / hun / den / det | hånedes |
| vi | hånedes |
| I | hånedes |
| de | hånedes |