Conjugation of glube
voracious, ravenous Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | glube |
Præsens
| jeg | gluber |
| du | gluber |
| han / hun / den / det | gluber |
| vi | gluber |
| I | gluber |
| de | gluber |
Præteritum
| jeg | glubede |
| du | glubede |
| han / hun / den / det | glubede |
| vi | glubede |
| I | glubede |
| de | glubede |
Perfektum
| — | har glubet |
Imperativ
| — | glub |
Perfektum participium
| — | glubet |
Præsens participium
| — | glubende |
Passiv
Infinitiv
| — | glubes |
Præsens
| jeg | glubes |
| du | glubes |
| han / hun / den / det | glubes |
| vi | glubes |
| I | glubes |
| de | glubes |
Præteritum
| jeg | glubedes |
| du | glubedes |
| han / hun / den / det | glubedes |
| vi | glubedes |
| I | glubedes |
| de | glubedes |