Conjugation of forveksle
to confuse (someone/something for someone/something else) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forveksle |
Præsens
| jeg | forveksler |
| du | forveksler |
| han / hun / den / det | forveksler |
| vi | forveksler |
| I | forveksler |
| de | forveksler |
Præteritum
| jeg | forvekslede |
| du | forvekslede |
| han / hun / den / det | forvekslede |
| vi | forvekslede |
| I | forvekslede |
| de | forvekslede |
Perfektum
| — | har forvekslet |
Imperativ
| — | forveksl |
Perfektum participium
| — | forvekslet |
Præsens participium
| — | forvekslende |
Passiv
Infinitiv
| — | forveksles |
Præsens
| jeg | forveksles |
| du | forveksles |
| han / hun / den / det | forveksles |
| vi | forveksles |
| I | forveksles |
| de | forveksles |
Præteritum
| jeg | forveksledes |
| du | forveksledes |
| han / hun / den / det | forveksledes |
| vi | forveksledes |
| I | forveksledes |
| de | forveksledes |