Conjugation of forundre
[fʌˈɔnˀdʁʌ]to be astonished or surprised (e.g. something is different) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forundre |
Præsens
| jeg | forundrer |
| du | forundrer |
| han / hun / den / det | forundrer |
| vi | forundrer |
| I | forundrer |
| de | forundrer |
Præteritum
| jeg | forundrede |
| du | forundrede |
| han / hun / den / det | forundrede |
| vi | forundrede |
| I | forundrede |
| de | forundrede |
Perfektum
| — | har forundret |
Imperativ
| — | forundr |
Perfektum participium
| — | forundret |
Præsens participium
| — | forundrende |
Passiv
Infinitiv
| — | forundres |
Præsens
| jeg | forundres |
| du | forundres |
| han / hun / den / det | forundres |
| vi | forundres |
| I | forundres |
| de | forundres |
Præteritum
| jeg | forundredes |
| du | forundredes |
| han / hun / den / det | forundredes |
| vi | forundredes |
| I | forundredes |
| de | forundredes |