Conjugation of fortegne
to falsify, distort, misrepresent Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fortegne |
Præsens
| jeg | fortegner |
| du | fortegner |
| han / hun / den / det | fortegner |
| vi | fortegner |
| I | fortegner |
| de | fortegner |
Præteritum
| jeg | fortegnede |
| du | fortegnede |
| han / hun / den / det | fortegnede |
| vi | fortegnede |
| I | fortegnede |
| de | fortegnede |
Perfektum
| — | har fortegnet |
Imperativ
| — | fortegn |
Perfektum participium
| — | fortegnet |
Præsens participium
| — | fortegnende |
Passiv
Infinitiv
| — | fortegnes |
Præsens
| jeg | fortegnes |
| du | fortegnes |
| han / hun / den / det | fortegnes |
| vi | fortegnes |
| I | fortegnes |
| de | fortegnes |
Præteritum
| jeg | fortegnedes |
| du | fortegnedes |
| han / hun / den / det | fortegnedes |
| vi | fortegnedes |
| I | fortegnedes |
| de | fortegnedes |