Aktiv
Infinitiv
| — | forlige |
Præsens
| jeg | forliger |
| du | forliger |
| han / hun / den / det | forliger |
| vi | forliger |
| I | forliger |
| de | forliger |
Præteritum
| jeg | forligede |
| du | forligede |
| han / hun / den / det | forligede |
| vi | forligede |
| I | forligede |
| de | forligede |
Imperativ
| — | forlig |
Perfektum participium
| — | forliget |
Præsens participium
| — | forligende |
Passiv
Infinitiv
| — | forliges |
Præsens
| jeg | forliges |
| du | forliges |
| han / hun / den / det | forliges |
| vi | forliges |
| I | forliges |
| de | forliges |
Præteritum
| jeg | forligedes |
| du | forligedes |
| han / hun / den / det | forligedes |
| vi | forligedes |
| I | forligedes |
| de | forligedes |