Conjugation of forløse
to deliver (assist in delivering a newborn) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forløse |
Præsens
| jeg | forløser |
| du | forløser |
| han / hun / den / det | forløser |
| vi | forløser |
| I | forløser |
| de | forløser |
Præteritum
| jeg | forløste |
| du | forløste |
| han / hun / den / det | forløste |
| vi | forløste |
| I | forløste |
| de | forløste |
Perfektum
| — | har forløst |
Imperativ
| — | forløs |
Perfektum participium
| — | forløst |
Præsens participium
| — | forløsende |
Passiv
Infinitiv
| — | forløses |
Præsens
| jeg | forløses |
| du | forløses |
| han / hun / den / det | forløses |
| vi | forløses |
| I | forløses |
| de | forløses |