Conjugation of forlede
to mislead, beguile, lead astray Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forlede |
Præsens
| jeg | forleder |
| du | forleder |
| han / hun / den / det | forleder |
| vi | forleder |
| I | forleder |
| de | forleder |
Præteritum
| jeg | forledte |
| du | forledte |
| han / hun / den / det | forledte |
| vi | forledte |
| I | forledte |
| de | forledte |
Perfektum
| — | har forledt |
Imperativ
| — | forled |
Perfektum participium
| — | forledt |
Præsens participium
| — | forledende |
Passiv
Infinitiv
| — | forledes |
Præsens
| jeg | forledes |
| du | forledes |
| han / hun / den / det | forledes |
| vi | forledes |
| I | forledes |
| de | forledes |
Præteritum
| jeg | forledtes |
| du | forledtes |
| han / hun / den / det | forledtes |
| vi | forledtes |
| I | forledtes |
| de | forledtes |