Conjugation of forcere
to force, accelerate, hasten Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forcere |
Præsens
| jeg | forcerer |
| du | forcerer |
| han / hun / den / det | forcerer |
| vi | forcerer |
| I | forcerer |
| de | forcerer |
Præteritum
| jeg | forcerede |
| du | forcerede |
| han / hun / den / det | forcerede |
| vi | forcerede |
| I | forcerede |
| de | forcerede |
Perfektum
| — | har forceret |
Imperativ
| — | forcer |
Perfektum participium
| — | forceret |
Præsens participium
| — | forcerende |
Passiv
Infinitiv
| — | forceres |
Præsens
| jeg | forceres |
| du | forceres |
| han / hun / den / det | forceres |
| vi | forceres |
| I | forceres |
| de | forceres |
Præteritum
| jeg | forceredes |
| du | forceredes |
| han / hun / den / det | forceredes |
| vi | forceredes |
| I | forceredes |
| de | forceredes |