Conjugation of fejltolke
to misinterpret Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fejltolke |
Præsens
| jeg | fejltolker |
| du | fejltolker |
| han / hun / den / det | fejltolker |
| vi | fejltolker |
| I | fejltolker |
| de | fejltolker |
Præteritum
| jeg | fejltolkede |
| du | fejltolkede |
| han / hun / den / det | fejltolkede |
| vi | fejltolkede |
| I | fejltolkede |
| de | fejltolkede |
Perfektum
| — | har fejltolket |
Imperativ
| — | fejltolk |
Perfektum participium
| — | fejltolket |
Præsens participium
| — | fejltolkende |
Passiv
Infinitiv
| — | fejltolkes |
Præsens
| jeg | fejltolkes |
| du | fejltolkes |
| han / hun / den / det | fejltolkes |
| vi | fejltolkes |
| I | fejltolkes |
| de | fejltolkes |
Præteritum
| jeg | fejltolkedes |
| du | fejltolkedes |
| han / hun / den / det | fejltolkedes |
| vi | fejltolkedes |
| I | fejltolkedes |
| de | fejltolkedes |