Conjugation of fige
[ˈfiːə]to strive for, to work hard; to desire, often with the preposition efter Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fige |
Præsens
| jeg | figer |
| du | figer |
| han / hun / den / det | figer |
| vi | figer |
| I | figer |
| de | figer |
Præteritum
| jeg | figede |
| du | figede |
| han / hun / den / det | figede |
| vi | figede |
| I | figede |
| de | figede |
Perfektum
| — | har figet |
Imperativ
| — | fig |
Perfektum participium
| — | figet |
Præsens participium
| — | figende |
Passiv
Infinitiv
| — | figes |
Præsens
| jeg | figes |
| du | figes |
| han / hun / den / det | figes |
| vi | figes |
| I | figes |
| de | figes |
Præteritum
| jeg | figedes |
| du | figedes |
| han / hun / den / det | figedes |
| vi | figedes |
| I | figedes |
| de | figedes |