Conjugation of føre
føːrəto lead (have the highest current score, be most advanced in a race etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | føre |
Præsens
| jeg | fører |
| du | fører |
| han / hun / den / det | fører |
| vi | fører |
| I | fører |
| de | fører |
Præteritum
| jeg | førte |
| du | førte |
| han / hun / den / det | førte |
| vi | førte |
| I | førte |
| de | førte |
Imperativ
| — | før |
Perfektum participium
| — | ført |
Præsens participium
| — | førende |
Passiv
Infinitiv
| — | føres |
Præsens
| jeg | føres |
| du | føres |
| han / hun / den / det | føres |
| vi | føres |
| I | føres |
| de | føres |
Præteritum
| jeg | førtes |
| du | førtes |
| han / hun / den / det | førtes |
| vi | førtes |
| I | førtes |
| de | førtes |