Conjugation of dyste
to joust, to tilt Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dyste |
Præsens
| jeg | dyster |
| du | dyster |
| han / hun / den / det | dyster |
| vi | dyster |
| I | dyster |
| de | dyster |
Præteritum
| jeg | dystede |
| du | dystede |
| han / hun / den / det | dystede |
| vi | dystede |
| I | dystede |
| de | dystede |
Perfektum
| — | har dystet |
Imperativ
| — | dyst |
Perfektum participium
| — | dystet |
Præsens participium
| — | dystende |
Passiv
Infinitiv
| — | dystes |
Præsens
| jeg | dystes |
| du | dystes |
| han / hun / den / det | dystes |
| vi | dystes |
| I | dystes |
| de | dystes |
Præteritum
| jeg | dystedes |
| du | dystedes |
| han / hun / den / det | dystedes |
| vi | dystedes |
| I | dystedes |
| de | dystedes |