Conjugation of brune
to brown Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | brune |
Præsens
| jeg | bruner |
| du | bruner |
| han / hun / den / det | bruner |
| vi | bruner |
| I | bruner |
| de | bruner |
Præteritum
| jeg | brunede |
| du | brunede |
| han / hun / den / det | brunede |
| vi | brunede |
| I | brunede |
| de | brunede |
Perfektum
| — | har brunet |
Imperativ
| — | brun |
Perfektum participium
| — | brunet |
Præsens participium
| — | brunende |
Passiv
Infinitiv
| — | brunes |
Præsens
| jeg | brunes |
| du | brunes |
| han / hun / den / det | brunes |
| vi | brunes |
| I | brunes |
| de | brunes |
Præteritum
| jeg | brunedes |
| du | brunedes |
| han / hun / den / det | brunedes |
| vi | brunedes |
| I | brunedes |
| de | brunedes |