Conjugation of brænde
[ˈb̥ʁanəto burn, be on fire, burn down (be consumed by fire) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | brænde |
Præsens
| jeg | brænder |
| du | brænder |
| han / hun / den / det | brænder |
| vi | brænder |
| I | brænder |
| de | brænder |
Præteritum
| jeg | brændte |
| du | brændte |
| han / hun / den / det | brændte |
| vi | brændte |
| I | brændte |
| de | brændte |
Perfektum
| — | har brændt |
Imperativ
| — | brænd |
Perfektum participium
| — | brændt |
Præsens participium
| — | brændende |
Passiv
Infinitiv
| — | brændes |
Præsens
| jeg | brændes |
| du | brændes |
| han / hun / den / det | brændes |
| vi | brændes |
| I | brændes |
| de | brændes |
Præteritum
| jeg | brændtes |
| du | brændtes |
| han / hun / den / det | brændtes |
| vi | brændtes |
| I | brændtes |
| de | brændtes |