Conjugation of bremse
to brake Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bremse |
Præsens
| jeg | bremser |
| du | bremser |
| han / hun / den / det | bremser |
| vi | bremser |
| I | bremser |
| de | bremser |
Præteritum
| jeg | bremsede |
| du | bremsede |
| han / hun / den / det | bremsede |
| vi | bremsede |
| I | bremsede |
| de | bremsede |
Perfektum
| — | har bremset |
Imperativ
| — | brems |
Perfektum participium
| — | bremset |
Præsens participium
| — | bremsende |
Passiv
Infinitiv
| — | bremses |
Præsens
| jeg | bremses |
| du | bremses |
| han / hun / den / det | bremses |
| vi | bremses |
| I | bremses |
| de | bremses |
Præteritum
| jeg | bremsedes |
| du | bremsedes |
| han / hun / den / det | bremsedes |
| vi | bremsedes |
| I | bremsedes |
| de | bremsedes |