Conjugation of blive
bliːəto become (go from one state into another, with a predicative or the preposition til (“to”); the latter is preferred with nouns if a change is implied) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | blive |
Præsens
| jeg | bliver |
| du | bliver |
| han / hun / den / det | bliver |
| vi | bliver |
| I | bliver |
| de | bliver |
Præteritum
| jeg | blev |
| du | blev |
| han / hun / den / det | blev |
| vi | blev |
| I | blev |
| de | blev |
Perfektum
| — | er blevet |
Imperativ
| — | bliv |
Perfektum participium
| — | blevet |
Præsens participium
| — | blivende |
Passiv
Infinitiv
| — | blives |
Præsens
| jeg | blives |
| du | blives |
| han / hun / den / det | blives |
| vi | blives |
| I | blives |
| de | blives |