Conjugation of blokere
blokerəto block (to fill; prevent passing; prevent an action; impeding action) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | blokere |
Præsens
| jeg | blokerer |
| du | blokerer |
| han / hun / den / det | blokerer |
| vi | blokerer |
| I | blokerer |
| de | blokerer |
Præteritum
| jeg | blokerede |
| du | blokerede |
| han / hun / den / det | blokerede |
| vi | blokerede |
| I | blokerede |
| de | blokerede |
Perfektum
| — | har er |
Imperativ
| — | bloker |
Perfektum participium
| — | blokeret |
Præsens participium
| — | blokerende |
Passiv
Infinitiv
| — | blokeres |
Præsens
| jeg | blokeres |
| du | blokeres |
| han / hun / den / det | blokeres |
| vi | blokeres |
| I | blokeres |
| de | blokeres |
Præteritum
| jeg | blokeredes |
| du | blokeredes |
| han / hun / den / det | blokeredes |
| vi | blokeredes |
| I | blokeredes |
| de | blokeredes |