Conjugation of beskæftige
to employ, engage, occupy (give someone something to do) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | beskæftige |
Præsens
| jeg | beskæftiger |
| du | beskæftiger |
| han / hun / den / det | beskæftiger |
| vi | beskæftiger |
| I | beskæftiger |
| de | beskæftiger |
Præteritum
| jeg | beskæftigede |
| du | beskæftigede |
| han / hun / den / det | beskæftigede |
| vi | beskæftigede |
| I | beskæftigede |
| de | beskæftigede |
Perfektum
| — | har beskæftiget |
Imperativ
| — | beskæftig |
Perfektum participium
| — | beskæftiget |
Præsens participium
| — | beskæftigende |
Passiv
Infinitiv
| — | beskæftiges |
Præsens
| jeg | beskæftiges |
| du | beskæftiges |
| han / hun / den / det | beskæftiges |
| vi | beskæftiges |
| I | beskæftiges |
| de | beskæftiges |
Præteritum
| jeg | beskæftigedes |
| du | beskæftigedes |
| han / hun / den / det | beskæftigedes |
| vi | beskæftigedes |
| I | beskæftigedes |
| de | beskæftigedes |