Conjugation of bejle
to propose; ask for someone's hand in marriage Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bejle |
Præsens
| jeg | bejler |
| du | bejler |
| han / hun / den / det | bejler |
| vi | bejler |
| I | bejler |
| de | bejler |
Præteritum
| jeg | bejlede |
| du | bejlede |
| han / hun / den / det | bejlede |
| vi | bejlede |
| I | bejlede |
| de | bejlede |
Perfektum
| — | har bejlet |
Imperativ
| — | bejl |
Perfektum participium
| — | bejlet |
Præsens participium
| — | bejlende |
Passiv
Infinitiv
| — | bejles |
Præsens
| jeg | bejles |
| du | bejles |
| han / hun / den / det | bejles |
| vi | bejles |
| I | bejles |
| de | bejles |
Præteritum
| jeg | bejledes |
| du | bejledes |
| han / hun / den / det | bejledes |
| vi | bejledes |
| I | bejledes |
| de | bejledes |