Conjugation of bekæmpe
to counteract, overcome, destroy, combat (a disease, a pest, a setback, etc) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bekæmpe |
Præsens
| jeg | bekæmper |
| du | bekæmper |
| han / hun / den / det | bekæmper |
| vi | bekæmper |
| I | bekæmper |
| de | bekæmper |
Præteritum
| jeg | bekæmpede |
| du | bekæmpede |
| han / hun / den / det | bekæmpede |
| vi | bekæmpede |
| I | bekæmpede |
| de | bekæmpede |
Perfektum
| — | har bekæmpet |
Imperativ
| — | bekæmp |
Perfektum participium
| — | bekæmpet |
Præsens participium
| — | bekæmpende |
Passiv
Infinitiv
| — | bekæmpes |
Præsens
| jeg | bekæmpes |
| du | bekæmpes |
| han / hun / den / det | bekæmpes |
| vi | bekæmpes |
| I | bekæmpes |
| de | bekæmpes |
Præteritum
| jeg | bekæmpedes |
| du | bekæmpedes |
| han / hun / den / det | bekæmpedes |
| vi | bekæmpedes |
| I | bekæmpedes |
| de | bekæmpedes |