Conjugation of befæste
to consolidate, to cement Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | befæste |
Præsens
| jeg | befæster |
| du | befæster |
| han / hun / den / det | befæster |
| vi | befæster |
| I | befæster |
| de | befæster |
Præteritum
| jeg | befæstede |
| du | befæstede |
| han / hun / den / det | befæstede |
| vi | befæstede |
| I | befæstede |
| de | befæstede |
Perfektum
| — | har befæstet |
Imperativ
| — | befæst |
Perfektum participium
| — | befæstet |
Præsens participium
| — | befæstende |
Passiv
Infinitiv
| — | befæstes |
Præsens
| jeg | befæstes |
| du | befæstes |
| han / hun / den / det | befæstes |
| vi | befæstes |
| I | befæstes |
| de | befæstes |
Præteritum
| jeg | befæstedes |
| du | befæstedes |
| han / hun / den / det | befæstedes |
| vi | befæstedes |
| I | befæstedes |
| de | befæstedes |