Conjugation of arrangere
[ɑɑŋɕeˀɐ]to set up, organize, arrange (especially in a positive manner) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | arrangere |
Præsens
| jeg | arrangerer |
| du | arrangerer |
| han / hun / den / det | arrangerer |
| vi | arrangerer |
| I | arrangerer |
| de | arrangerer |
Præteritum
| jeg | arrangerede |
| du | arrangerede |
| han / hun / den / det | arrangerede |
| vi | arrangerede |
| I | arrangerede |
| de | arrangerede |
Imperativ
| — | arranger |
Perfektum participium
| — | arrangeret |
Præsens participium
| — | arrangerende |
Passiv
Infinitiv
| — | arrangeres |
Præsens
| jeg | arrangeres |
| du | arrangeres |
| han / hun / den / det | arrangeres |
| vi | arrangeres |
| I | arrangeres |
| de | arrangeres |
Præteritum
| jeg | arrangeredes |
| du | arrangeredes |
| han / hun / den / det | arrangeredes |
| vi | arrangeredes |
| I | arrangeredes |
| de | arrangeredes |