Aktiv
Infinitiv
| — | arrestere |
Præsens
| jeg | arresterer |
| du | arresterer |
| han / hun / den / det | arresterer |
| vi | arresterer |
| I | arresterer |
| de | arresterer |
Præteritum
| jeg | arresterede |
| du | arresterede |
| han / hun / den / det | arresterede |
| vi | arresterede |
| I | arresterede |
| de | arresterede |
Perfektum
| — | har arresteret |
Imperativ
| — | arrester |
Perfektum participium
| — | arresteret |
Præsens participium
| — | arresterende |
Passiv
Infinitiv
| — | arresteres |
Præsens
| jeg | arresteres |
| du | arresteres |
| han / hun / den / det | arresteres |
| vi | arresteres |
| I | arresteres |
| de | arresteres |
Præteritum
| jeg | arresteredes |
| du | arresteredes |
| han / hun / den / det | arresteredes |
| vi | arresteredes |
| I | arresteredes |
| de | arresteredes |