Conjugation of appellere
[ɑbəˈleˀʌ]to satisfy, please, make an impact (on someone) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | appellere |
Præsens
| jeg | appellerer |
| du | appellerer |
| han / hun / den / det | appellerer |
| vi | appellerer |
| I | appellerer |
| de | appellerer |
Præteritum
| jeg | appellerede |
| du | appellerede |
| han / hun / den / det | appellerede |
| vi | appellerede |
| I | appellerede |
| de | appellerede |
Perfektum
| — | har appelleret |
Imperativ
| — | appeller |
Perfektum participium
| — | appelleret |
Præsens participium
| — | appellerende |
Passiv
Infinitiv
| — | appelleres |
Præsens
| jeg | appelleres |
| du | appelleres |
| han / hun / den / det | appelleres |
| vi | appelleres |
| I | appelleres |
| de | appelleres |