Conjugation of afsnubbe
to shorten words by e.g. reducing its ending. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afsnubbe |
Præsens
| jeg | afsnubber |
| du | afsnubber |
| han / hun / den / det | afsnubber |
| vi | afsnubber |
| I | afsnubber |
| de | afsnubber |
Præteritum
| jeg | afsnubbede |
| du | afsnubbede |
| han / hun / den / det | afsnubbede |
| vi | afsnubbede |
| I | afsnubbede |
| de | afsnubbede |
Perfektum
| — | har afsnubbet |
Imperativ
| — | afsnub |
Perfektum participium
| — | afsnubbet |
Præsens participium
| — | afsnubbende |
Passiv
Infinitiv
| — | afsnubbes |
Præsens
| jeg | afsnubbes |
| du | afsnubbes |
| han / hun / den / det | afsnubbes |
| vi | afsnubbes |
| I | afsnubbes |
| de | afsnubbes |