Conjugation of afføre
[ˈɑwˌføˀʌ]to remove, take off, doff (clothing etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afføre |
Præsens
| jeg | affører |
| du | affører |
| han / hun / den / det | affører |
| vi | affører |
| I | affører |
| de | affører |
Præteritum
| jeg | afførte |
| du | afførte |
| han / hun / den / det | afførte |
| vi | afførte |
| I | afførte |
| de | afførte |
Perfektum
| — | har afført |
Imperativ
| — | affør |
Perfektum participium
| — | afført |
Præsens participium
| — | afførende |