Conjugation of afholde
[ˈɑwˌhʌlˀə]to hold (an event, arrangement, election etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afholde |
Præsens
| jeg | afholder |
| du | afholder |
| han / hun / den / det | afholder |
| vi | afholder |
| I | afholder |
| de | afholder |
Præteritum
| jeg | afholdt |
| du | afholdt |
| han / hun / den / det | afholdt |
| vi | afholdt |
| I | afholdt |
| de | afholdt |
Perfektum
| — | har afholdt |
Imperativ
| — | afhold |
Perfektum participium
| — | afholdt |
Præsens participium
| — | afholdende |
Passiv
Infinitiv
| — | afholdes |
Præsens
| jeg | afholdes |
| du | afholdes |
| han / hun / den / det | afholdes |
| vi | afholdes |
| I | afholdes |
| de | afholdes |
Præteritum
| jeg | afholdtes |
| du | afholdtes |
| han / hun / den / det | afholdtes |
| vi | afholdtes |
| I | afholdtes |
| de | afholdtes |