Conjugation of abdicere
to abdicate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | abdicere |
Præsens
| jeg | abdicerer |
| du | abdicerer |
| han / hun / den / det | abdicerer |
| vi | abdicerer |
| I | abdicerer |
| de | abdicerer |
Præteritum
| jeg | abdicerede |
| du | abdicerede |
| han / hun / den / det | abdicerede |
| vi | abdicerede |
| I | abdicerede |
| de | abdicerede |
Perfektum
| — | har abdiceret |
Imperativ
| — | abdicer |
Perfektum participium
| — | abdiceret |
Præsens participium
| — | abdicerende |
Passiv
Infinitiv
| — | abdiceres |
Præsens
| jeg | abdiceres |
| du | abdiceres |
| han / hun / den / det | abdiceres |
| vi | abdiceres |
| I | abdiceres |
| de | abdiceres |
Præteritum
| jeg | abdiceredes |
| du | abdiceredes |
| han / hun / den / det | abdiceredes |
| vi | abdiceredes |
| I | abdiceredes |
| de | abdiceredes |