Aktiv
Infinitiv
| — | at åbenbare |
Præsens
| jeg | åbenbarer |
| du | åbenbarer |
| han / hun / den / det | åbenbarer |
| vi | åbenbarer |
| I | åbenbarer |
| de | åbenbarer |
Præteritum
| jeg | åbenbarede |
| du | åbenbarede |
| han / hun / den / det | åbenbarede |
| vi | åbenbarede |
| I | åbenbarede |
| de | åbenbarede |
Perfektum
| — | har åbenbaret |
Imperativ
| — | åbenbar |