Conjugation of vräka
to move (something) quickly, hastily, to heave, to throw Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vräka |
Presens
| jag | vräker |
| du | vräker |
| han / hon / den / det | vräker |
| vi | vräker |
| ni | vräker |
| de | vräker |
Preteritum
| jag | vräkte |
| du | vräkte |
| han / hon / den / det | vräkte |
| vi | vräkte |
| ni | vräkte |
| de | vräkte |
Supinum
| jag | vräkt |
| du | vräkt |
| han / hon / den / det | vräkt |
| vi | vräkt |
| ni | vräkt |
| de | vräkt |
Imperativ
| — | vräk |
Passiv
Infinitiv
| — | vräkas |
Presens
| jag | vräks |
| du | vräks |
| han / hon / den / det | vräks |
| vi | vräks |
| ni | vräks |
| de | vräks |
Preteritum
| jag | vräktes |
| du | vräktes |
| han / hon / den / det | vräktes |
| vi | vräktes |
| ni | vräktes |
| de | vräktes |
Supinum
| jag | vräkts |
| du | vräkts |
| han / hon / den / det | vräkts |
| vi | vräkts |
| ni | vräkts |
| de | vräkts |