Conjugation of våldtaga
dated form of våldta Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | våldtaga |
Presens
| jag | våldtager |
| du | våldtager |
| han / hon / den / det | våldtager |
| vi | våldtager |
| ni | våldtager |
| de | våldtager |
Preteritum
| jag | våldtog |
| du | våldtog |
| han / hon / den / det | våldtog |
| vi | våldtog |
| ni | våldtog |
| de | våldtog |
Supinum
| jag | våldtagit |
| du | våldtagit |
| han / hon / den / det | våldtagit |
| vi | våldtagit |
| ni | våldtagit |
| de | våldtagit |
Imperativ
| — | våldtag |
Passiv
Infinitiv
| — | våldtagas |
Presens
| jag | våldtags |
| du | våldtags |
| han / hon / den / det | våldtags |
| vi | våldtags |
| ni | våldtags |
| de | våldtags |
Preteritum
| jag | våldtogs |
| du | våldtogs |
| han / hon / den / det | våldtogs |
| vi | våldtogs |
| ni | våldtogs |
| de | våldtogs |
Supinum
| jag | våldtagits |
| du | våldtagits |
| han / hon / den / det | våldtagits |
| vi | våldtagits |
| ni | våldtagits |
| de | våldtagits |