Conjugation of utrymma
to evacuate, to empty, to flee Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | utrymma |
Presens
| jag | utrymmer |
| du | utrymmer |
| han / hon / den / det | utrymmer |
| vi | utrymmer |
| ni | utrymmer |
| de | utrymmer |
Preteritum
| jag | utrymde |
| du | utrymde |
| han / hon / den / det | utrymde |
| vi | utrymde |
| ni | utrymde |
| de | utrymde |
Supinum
| jag | utrymt |
| du | utrymt |
| han / hon / den / det | utrymt |
| vi | utrymt |
| ni | utrymt |
| de | utrymt |
Imperativ
| — | utrym |
Passiv
Infinitiv
| — | utrymmas |
Presens
| jag | utryms |
| du | utryms |
| han / hon / den / det | utryms |
| vi | utryms |
| ni | utryms |
| de | utryms |
Preteritum
| jag | utrymdes |
| du | utrymdes |
| han / hon / den / det | utrymdes |
| vi | utrymdes |
| ni | utrymdes |
| de | utrymdes |
Supinum
| jag | utrymts |
| du | utrymts |
| han / hon / den / det | utrymts |
| vi | utrymts |
| ni | utrymts |
| de | utrymts |