Conjugation of utkräva
demand Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | utkräva |
Presens
| jag | utkräver |
| du | utkräver |
| han / hon / den / det | utkräver |
| vi | utkräver |
| ni | utkräver |
| de | utkräver |
Preteritum
| jag | utkrävde |
| du | utkrävde |
| han / hon / den / det | utkrävde |
| vi | utkrävde |
| ni | utkrävde |
| de | utkrävde |
Supinum
| jag | utkrävt |
| du | utkrävt |
| han / hon / den / det | utkrävt |
| vi | utkrävt |
| ni | utkrävt |
| de | utkrävt |
Imperativ
| — | utkräv |
Passiv
Infinitiv
| — | utkrävas |
Presens
| jag | utkrävs |
| du | utkrävs |
| han / hon / den / det | utkrävs |
| vi | utkrävs |
| ni | utkrävs |
| de | utkrävs |
Preteritum
| jag | utkrävdes |
| du | utkrävdes |
| han / hon / den / det | utkrävdes |
| vi | utkrävdes |
| ni | utkrävdes |
| de | utkrävdes |
Supinum
| jag | utkrävts |
| du | utkrävts |
| han / hon / den / det | utkrävts |
| vi | utkrävts |
| ni | utkrävts |
| de | utkrävts |