Conjugation of uppväga
compensate for, outweigh Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | uppväga |
Presens
| jag | uppväger |
| du | uppväger |
| han / hon / den / det | uppväger |
| vi | uppväger |
| ni | uppväger |
| de | uppväger |
Preteritum
| jag | uppvägde |
| du | uppvägde |
| han / hon / den / det | uppvägde |
| vi | uppvägde |
| ni | uppvägde |
| de | uppvägde |
Supinum
| jag | uppvägt |
| du | uppvägt |
| han / hon / den / det | uppvägt |
| vi | uppvägt |
| ni | uppvägt |
| de | uppvägt |
Imperativ
| — | uppväg |
Passiv
Infinitiv
| — | uppvägas |
Presens
| jag | uppvägs |
| du | uppvägs |
| han / hon / den / det | uppvägs |
| vi | uppvägs |
| ni | uppvägs |
| de | uppvägs |
Preteritum
| jag | uppvägdes |
| du | uppvägdes |
| han / hon / den / det | uppvägdes |
| vi | uppvägdes |
| ni | uppvägdes |
| de | uppvägdes |
Supinum
| jag | uppvägts |
| du | uppvägts |
| han / hon / den / det | uppvägts |
| vi | uppvägts |
| ni | uppvägts |
| de | uppvägts |