Conjugation of upptaga
dated form of uppta Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | upptaga |
Presens
| jag | upptager |
| du | upptager |
| han / hon / den / det | upptager |
| vi | upptager |
| ni | upptager |
| de | upptager |
Preteritum
| jag | upptog |
| du | upptog |
| han / hon / den / det | upptog |
| vi | upptog |
| ni | upptog |
| de | upptog |
Supinum
| jag | upptagit |
| du | upptagit |
| han / hon / den / det | upptagit |
| vi | upptagit |
| ni | upptagit |
| de | upptagit |
Imperativ
| — | upptag |
Passiv
Infinitiv
| — | upptagas |
Presens
| jag | upptags |
| du | upptags |
| han / hon / den / det | upptags |
| vi | upptags |
| ni | upptags |
| de | upptags |
Preteritum
| jag | upptogs |
| du | upptogs |
| han / hon / den / det | upptogs |
| vi | upptogs |
| ni | upptogs |
| de | upptogs |
Supinum
| jag | upptagits |
| du | upptagits |
| han / hon / den / det | upptagits |
| vi | upptagits |
| ni | upptagits |
| de | upptagits |