Conjugation of uppstämma
(Verb) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | uppstämma |
Presens
| jag | uppstämmer |
| du | uppstämmer |
| han / hon / den / det | uppstämmer |
| vi | uppstämmer |
| ni | uppstämmer |
| de | uppstämmer |
Preteritum
| jag | uppstämde |
| du | uppstämde |
| han / hon / den / det | uppstämde |
| vi | uppstämde |
| ni | uppstämde |
| de | uppstämde |
Supinum
| jag | uppstämt |
| du | uppstämt |
| han / hon / den / det | uppstämt |
| vi | uppstämt |
| ni | uppstämt |
| de | uppstämt |
Imperativ
| — | uppstäm |
Passiv
Infinitiv
| — | uppstämmas |
Presens
| jag | uppstäms |
| du | uppstäms |
| han / hon / den / det | uppstäms |
| vi | uppstäms |
| ni | uppstäms |
| de | uppstäms |
Preteritum
| jag | uppstämdes |
| du | uppstämdes |
| han / hon / den / det | uppstämdes |
| vi | uppstämdes |
| ni | uppstämdes |
| de | uppstämdes |
Supinum
| jag | uppstämts |
| du | uppstämts |
| han / hon / den / det | uppstämts |
| vi | uppstämts |
| ni | uppstämts |
| de | uppstämts |