Conjugation of upprepa
to repeat (do or say again) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | upprepa |
Presens
| jag | upprepar |
| du | upprepar |
| han / hon / den / det | upprepar |
| vi | upprepar |
| ni | upprepar |
| de | upprepar |
Preteritum
| jag | upprepade |
| du | upprepade |
| han / hon / den / det | upprepade |
| vi | upprepade |
| ni | upprepade |
| de | upprepade |
Supinum
| jag | upprepat |
| du | upprepat |
| han / hon / den / det | upprepat |
| vi | upprepat |
| ni | upprepat |
| de | upprepat |
Imperativ
| — | upprepa |
Passiv
Infinitiv
| — | upprepas |
Presens
| jag | upprepas |
| du | upprepas |
| han / hon / den / det | upprepas |
| vi | upprepas |
| ni | upprepas |
| de | upprepas |
Preteritum
| jag | upprepades |
| du | upprepades |
| han / hon / den / det | upprepades |
| vi | upprepades |
| ni | upprepades |
| de | upprepades |
Supinum
| jag | upprepats |
| du | upprepats |
| han / hon / den / det | upprepats |
| vi | upprepats |
| ni | upprepats |
| de | upprepats |