Conjugation of uppbjuda
to muster (one's last resources) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | uppbjuda |
Presens
| jag | uppbjuder |
| du | uppbjuder |
| han / hon / den / det | uppbjuder |
| vi | uppbjuder |
| ni | uppbjuder |
| de | uppbjuder |
Preteritum
| jag | uppbjöd |
| du | uppbjöd |
| han / hon / den / det | uppbjöd |
| vi | uppbjöd |
| ni | uppbjöd |
| de | uppbjöd |
Supinum
| jag | uppbjudit |
| du | uppbjudit |
| han / hon / den / det | uppbjudit |
| vi | uppbjudit |
| ni | uppbjudit |
| de | uppbjudit |
Imperativ
| — | uppbjud |
Passiv
Infinitiv
| — | uppbjudas |
Presens
| jag | uppbjuds |
| du | uppbjuds |
| han / hon / den / det | uppbjuds |
| vi | uppbjuds |
| ni | uppbjuds |
| de | uppbjuds |
Preteritum
| jag | uppbjöds |
| du | uppbjöds |
| han / hon / den / det | uppbjöds |
| vi | uppbjöds |
| ni | uppbjöds |
| de | uppbjöds |
Supinum
| jag | uppbjudits |
| du | uppbjudits |
| han / hon / den / det | uppbjudits |
| vi | uppbjudits |
| ni | uppbjudits |
| de | uppbjudits |