Conjugation of undersöka
to investigate, to examine, to explore, to survey Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | undersöka |
Presens
| jag | undersöker |
| du | undersöker |
| han / hon / den / det | undersöker |
| vi | undersöker |
| ni | undersöker |
| de | undersöker |
Preteritum
| jag | undersökte |
| du | undersökte |
| han / hon / den / det | undersökte |
| vi | undersökte |
| ni | undersökte |
| de | undersökte |
Supinum
| jag | undersökt |
| du | undersökt |
| han / hon / den / det | undersökt |
| vi | undersökt |
| ni | undersökt |
| de | undersökt |
Imperativ
| — | undersök |
Passiv
Infinitiv
| — | undersökas |
Presens
| jag | undersöks |
| du | undersöks |
| han / hon / den / det | undersöks |
| vi | undersöks |
| ni | undersöks |
| de | undersöks |
Preteritum
| jag | undersöktes |
| du | undersöktes |
| han / hon / den / det | undersöktes |
| vi | undersöktes |
| ni | undersöktes |
| de | undersöktes |
Supinum
| jag | undersökts |
| du | undersökts |
| han / hon / den / det | undersökts |
| vi | undersökts |
| ni | undersökts |
| de | undersökts |