Conjugation of underlåta
fail, omit, neglect (to do something (one should do)) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | underlåta |
Presens
| jag | underlåter |
| du | underlåter |
| han / hon / den / det | underlåter |
| vi | underlåter |
| ni | underlåter |
| de | underlåter |
Preteritum
| jag | underlät |
| du | underlät |
| han / hon / den / det | underlät |
| vi | underlät |
| ni | underlät |
| de | underlät |
Supinum
| jag | underlåtit |
| du | underlåtit |
| han / hon / den / det | underlåtit |
| vi | underlåtit |
| ni | underlåtit |
| de | underlåtit |
Imperativ
| — | underlåt |
Passiv
Infinitiv
| — | underlåtas |
Presens
| jag | underlåts |
| du | underlåts |
| han / hon / den / det | underlåts |
| vi | underlåts |
| ni | underlåts |
| de | underlåts |
Preteritum
| jag | underläts |
| du | underläts |
| han / hon / den / det | underläts |
| vi | underläts |
| ni | underläts |
| de | underläts |
Supinum
| jag | underlåtits |
| du | underlåtits |
| han / hon / den / det | underlåtits |
| vi | underlåtits |
| ni | underlåtits |
| de | underlåtits |