Conjugation of tolerera
to tolerate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tolerera |
Presens
| jag | tolererar |
| du | tolererar |
| han / hon / den / det | tolererar |
| vi | tolererar |
| ni | tolererar |
| de | tolererar |
Preteritum
| jag | tolererade |
| du | tolererade |
| han / hon / den / det | tolererade |
| vi | tolererade |
| ni | tolererade |
| de | tolererade |
Supinum
| jag | tolererat |
| du | tolererat |
| han / hon / den / det | tolererat |
| vi | tolererat |
| ni | tolererat |
| de | tolererat |
Imperativ
| — | tolerera |
Passiv
Infinitiv
| — | tolereras |
Presens
| jag | tolereras |
| du | tolereras |
| han / hon / den / det | tolereras |
| vi | tolereras |
| ni | tolereras |
| de | tolereras |
Preteritum
| jag | tolererades |
| du | tolererades |
| han / hon / den / det | tolererades |
| vi | tolererades |
| ni | tolererades |
| de | tolererades |
Supinum
| jag | tolererats |
| du | tolererats |
| han / hon / den / det | tolererats |
| vi | tolererats |
| ni | tolererats |
| de | tolererats |