Conjugation of svimma
to faint, to pass out Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | svimma |
Presens
| jag | svimmar |
| du | svimmar |
| han / hon / den / det | svimmar |
| vi | svimmar |
| ni | svimmar |
| de | svimmar |
Preteritum
| jag | svimmade |
| du | svimmade |
| han / hon / den / det | svimmade |
| vi | svimmade |
| ni | svimmade |
| de | svimmade |
Supinum
| jag | svimmat |
| du | svimmat |
| han / hon / den / det | svimmat |
| vi | svimmat |
| ni | svimmat |
| de | svimmat |
Imperativ
| — | svimma |