Conjugation of skämma
to spoil, to ruin, to dishonour Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skämma |
Presens
| jag | skämmer |
| du | skämmer |
| han / hon / den / det | skämmer |
| vi | skämmer |
| ni | skämmer |
| de | skämmer |
Preteritum
| jag | skämde |
| du | skämde |
| han / hon / den / det | skämde |
| vi | skämde |
| ni | skämde |
| de | skämde |
Supinum
| jag | skämt |
| du | skämt |
| han / hon / den / det | skämt |
| vi | skämt |
| ni | skämt |
| de | skämt |
Imperativ
| — | skäm |
Passiv
Infinitiv
| — | skämmas |
Presens
| jag | skäms |
| du | skäms |
| han / hon / den / det | skäms |
| vi | skäms |
| ni | skäms |
| de | skäms |
Preteritum
| jag | skämdes |
| du | skämdes |
| han / hon / den / det | skämdes |
| vi | skämdes |
| ni | skämdes |
| de | skämdes |
Supinum
| jag | skämts |
| du | skämts |
| han / hon / den / det | skämts |
| vi | skämts |
| ni | skämts |
| de | skämts |