Conjugation of repellera
repel, push away Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | repellera |
Presens
| jag | repellerar |
| du | repellerar |
| han / hon / den / det | repellerar |
| vi | repellerar |
| ni | repellerar |
| de | repellerar |
Preteritum
| jag | repellerade |
| du | repellerade |
| han / hon / den / det | repellerade |
| vi | repellerade |
| ni | repellerade |
| de | repellerade |
Supinum
| jag | repellerat |
| du | repellerat |
| han / hon / den / det | repellerat |
| vi | repellerat |
| ni | repellerat |
| de | repellerat |
Imperativ
| — | repellera |
Passiv
Infinitiv
| — | repelleras |
Presens
| jag | repelleras |
| du | repelleras |
| han / hon / den / det | repelleras |
| vi | repelleras |
| ni | repelleras |
| de | repelleras |
Preteritum
| jag | repellerades |
| du | repellerades |
| han / hon / den / det | repellerades |
| vi | repellerades |
| ni | repellerades |
| de | repellerades |
Supinum
| jag | repellerats |
| du | repellerats |
| han / hon / den / det | repellerats |
| vi | repellerats |
| ni | repellerats |
| de | repellerats |